Fang fisk under kyndig vejledning med Kolding Sportsfiskerforenings Fiskeskole
Den 29. og 30. Kommer Fiske skolen på besøg, hvor der indbydes til:” Fiskefangst ved Kraftværket – smag på din fisk” Der er hjælp og vejledning til fangst af Åens fisk og dernæst oplæg og vejledning i at tilberede fisken i rygeovn og på bål.
Deltagelse i aktiviteten koster 50,-kr. og giver samtidig fri adgang til entre på museet.
Deltager man ikke i aktiviteten er leg og ophold ved værket gratis – også på vandlegepladsen.
Smag på fisken og fang den selv
Få en fisk på krogen og giv smagsløgene en oplevelse
Vi får hjælp af Kolding Sportsfiskerforenings Fiskeskole til at fange fisken med stang og snøre. Igen i år har vi besøg af dygtige sportsfiskere fra Fiske-skolen som gerne hjælper med fiskestænger, snørefilt, madding og gode råd og tips til både gamle og unge.
”Så tag dine børn eller barnebarnet med på en rigtig lystfiskertur til Harteværket”
Her kan der fanges Aborre, Skaller og måske flere andre arter i bagkanalen, Her er der også mulighed for at se fisken i akvarierne og også smage på en eller to af fiskene efter at de er blevet røget eller stegt på bålet.
Vi har det hele klar på udvalgte dage i løbet af sæsonen: d. 29. og 30 april, d. 28.juli og d. 16.-17. oktober.