Harteværkets vilde historie
Midt i Kolding Ådal ligger Harteværket – Danmarks første store vandkraftværk og et af områdets mest særlige steder for natur, historie, klima og energi.
Med en guidet rundvisning får I meget mere end bare en fortælling om et gammelt kraftværk. I kommer helt tæt på historien om vandets kraft, de store ingeniørdrømme, livet omkring åen og den grønne omstilling – fortalt i øjenhøjde og med udsigt til både turbiner, kanaler og natur.
Rundvisningerne er velegnede til virksomheder, foreninger, skoler, familier, turistgrupper og alle, der ønsker en oplevelse med både indhold, fortællinger og natur.

