Koldings største vandkamp

Lørdag d. 28. august vil Harteværket som en del af Trekantomraadets Festuge arrangere Koldings største vandkamp. Vandkampen foregår på værkets vandlegeplads.

Harteværket sætter 150 billetter til salg til vandkamp på Harteværket. Der vil være vandgeværer, vandballoner og lign. til rådighed. Kampen foregår indtil, der ikke er mere vand at kaste og skyde med. Arrangementet er familievenligt, og halvdelen af billetterne er derfor børnebilletter (til og med 13 år). Der vil være ekstra personale til stede, som skal sikre, at vandkampen er sjov for alle. Eventet starter kl. 13.00.

OBS:

DET ER IKKE TILLADT AT MEDBRINGE EGET VANDGEVÆR

VIS HENSYN TIL BØRN YNGRE END DIG SELV

BEMÆRK AT CORONAPAS SKAL MEDBRINGES

Ifm. dagen sætter Harteværket fokus på grøn omstilling og vedvarende energi – særligt værkets egen grønne ressource – vand.
Vi kan både ramme hinanden med vandet, men vi kan også ‘ramme’ hinanden med gode ideer og viden omkring energi. Netop energi er et af Harteværkets kerneområder – selvfølgelig fordi vi er et elværk, men også fordi vi fokuserer på at vise, hvordan energi fungerer og kan udnyttes. Dette fokusområde tages ud af dets vante rammer, og placeres i en vandkamp.

Hvorfor lige en vandkamp? Harteværket blev bygget for 100 år siden, fordi der lå en masse uudnyttede ressourcer i vandløbene. Disse ressourcer blev imidlertid indfanget og brugt til det, vi i dag kalder ’grøn vedvarende energi’. Ideen om udnyttelse af naturkræfter er altså mere end 100 år gammel. Den dag i dag er der dog stadig en masse grønne naturressourcer, som vi ikke ved, hvordan vi bedst udnytter. Forskerne kæmper heldigvis utrætteligt for at finde de grønne løsninger. Dette vil vi gerne hylde ved at tage vores egen grønne ressource – vand – og afholde noget så muntert som en vandkamp med det.

DU KAN KØBE BILLET TIL ARRANGEMENTET LIGE HER: https://billetto.dk/e/koldings-storste-vandkamp-billetter-555358
Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest