Turen ind mod Kolding starter ved vores anlægsbro. Herfra tilstøder man Kolding Å, og man kan sejle ind til byen med mulighed for flere stop ved landgangsbroer undervejs.
Sejle op ad åen
På denne rute fra Harteværket, kan du sejle helt ind til Koldings centrum eller vælge et andet vendepunkt på åen. Oplev Kolding by fra vand siden. Det i sig selv er en oplevelse. Der er helt unikke muligheder for både natur og hyggestunder på ruten.
Stoppesteder
I kan komme i land på indtil flere tilgængelige offentlig flydebroer i midtbyen. Det er Ålegården, Sønderbro, Riberdyb og ved UC-syd.
Retur mod strømmen
Ruten er lidt udfordrende på retur-sejladsen. For de øvede en spændende udfordring. For andre, kan der blive lidt langt hjem. Tjek gerne ud i starten af turen med en prøvesejlads, hvordan strømforholdene er. Hvem skal være styrmand og de to ting forenelige med det niveau og erfaring, du som roer har. Der skal jo være kræfter til hjemturen.
En kort – en lang
Du behøver ikke at sejle helt ind til Kolding By. Der er mulighed for at lave små stop undervejs og vende rundt derfra. Et godt bud er: ”Den blinde Å”.
Beregn 3 til 6 timer alt efter længde og picnictid.
Husk, at være hjemme til aftalt tid og beregn at, der skal være tid til rengøring af kano eller kajak.
HUSK: Alt materiel skal leveres i samme fine stand, som man fik det udleveret og være i orden til den næste familie, der skal afsted.
Især i højsæsonen, hvor der er mange udlejninger og vores travleste tid på året, er det ekstra vigtigt at have styr på hjemtiden m.m.
Rigtig god fornøjelse og ha en formidabel tur.