Skip to main content
KANOTUR

En smuk og varieret tur der kan gå helt indtil bycentrum. Turen starter ved vores bagkanal lige neden for værket. På Kolding Å går turen videre mod øst i retning af byen. 

Turen kan varieres i længden med flere muligheder for stop og landgang.

Retur sejladsen tilbage til Harteværet kræver lidt “skills” og der skal lægges flere kræfter i paddeltagene når turen går tilbage mod strømmen.

Turen er middel til svær på turen hjem.

PRAKTISK INFO

Turen går via bagkanalen mod øst ned til Kolding Å. Her fra fortsættes turen med strømmen ned af Åen.

Åens første del slynger sig moderat og engen danner rammen for den første del af turen i retning mod byen.

Første mulighed for stop eller vendepunkt kan være en lille afstikker ind i Blinde Å – en gammel afsnøret del af en tidligere slyngning på Åen. Her er der en anlægsbro og mulighed for landgang.

Længere mod øst går turen ind gennem midtbyen her er der flere muligheder for landgang. 

Landgangen er mulig ved  flydebroer henholdsvis ved Ålegården, Sønderbro, Riberdyb og ved UC-syd.

 Kort efter start på turen vil det være en fordel at afprøve evner og fysik ved at sejle et lille stykke på åen i modstrømmen.

Sejlads mod strømmen kan give udfordringer i forhold til styring og fremdrift.

For de  let øvede kan det være en leg med at læse strømmen – finde bedste løsning – og en oplevelse af det sjove i at blive lidt overrasket over et hurtigt sving eller en tur i brinken.

Hjemturen tilbage til Harteværket er lang og vedvarende – særligt hvis man er kommet hele vejen ind til byen. Beregn ekstra tid til pauser og husk at turen hjem måske er mere end dobbelt så lang hjem end ud – målt i den mængde vand der skal tilbagelægges.

Vi anbefaler turen ud fra dens afvekslende kolisse af både smuk natur og by, og også for dens oplevelse af at få en passende udfordring på hjemturen. 

Ved leje af kanoer i 3 timer er der tid til en god pause og retursejlads fra Blinde Å. Sejl tid ca. 40 –50 min. ud og 60 – 90 min retur til Harteværket.

Til bymidten anbefaler vi at man beregner mere tid end 3 timer, hvilket udløser en ekstra lejeperiode.

Ruten kan være lukket i 2 – 4 dage efter periode med kraftig regn.

Der må ikke sejles længere end til anlægsbroen ved  Kolding Kajak klub.

Hvis turen planlægges med en længere landgang i byen kan der lånes en kæde til sikring af kanoen – undgå at blokere flydebroer for andre med samme behov for landgang.

Mere info

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt labore et dolore.