Turen går via bagkanalen mod øst ned til Kolding Å. Her tages et svig mod højre opstrøms på åen. Sejlads modstrømmen kan give udfordringer i forhold til styring og fremdrift.
For de let øvede kan det være en leg med at læse strømmen – finde bedste løsning – og en oplevelse af det sjove i at blive lidt overrasket over et hurtigt sving eller en tur i brinken.
Vi anbefaler turen ud fra dens afvekslende flotte natur, og også for dens oplevelse af at få en passende udfordring på udturen og have den afslappe tur ned af strømmen på hjemturen.
Ved leje af kanoer i 3 timer er der tid til en god pause ved shelterpladsen. Sejl tid ca. 50 – 75 min. ud og 40 – 60 min retur til Harteværket.
OBS ved retursejlads: hold en lav hastighed i skarpe sving særligt hvor der er bevoksning af træer langs åen.
Shelteren kan bookes til ophold og overnatning.
Ruten kan være lukket i 2 – 4 dage efter periode med kraftig regn.
Der må ikke sejles længere end til anlægsbroen ved Påby Enge – Turens vestligste punkt. Kanoerne fortøjes til broen ved behov for landgang – undgå at blokere flydebroen for andre med samme behov.