Whisper & Shout på Harteværket

Få en unik oplevelse når Vejle-koret Whisper & Shout den 13. maj kl. 19 synger i den 100 år gamle turbinesal på Harteværket.

Publikum vil sidde nede blandt maskiner og turbiner, hvor de kan nyde den helt fantastiske akustik, der er i rummet.

Det 40 mand store kor vil fremføre god rytmisk musik i spændende arrangementer. Whisper and Shout spænder bredt indenfor forskellige rytmiske genrer, men fælles for alle sange er, at der er en iørefaldende melodi og et omkvæd, der giver én lyst til at synge med. Korets repertoire bygger på blandet rock- og popmusik.

Bemærk at det kan være lidt køligt i turbinesalen, så derfor anbefaler vi, at du medbringer en ekstra trøje el. et tæppe.

Det vil være muligt at købe en forfriskning, som du kan nyde under koncerten.

Billetpris: 50 kr.  pr. person (stærkt begrænset antal pladser).

Køb billet.

Adresse: Harteværket, Alpedalsvej 107 A, 6000 Kolding.

Begrænset adgang for gangbesværede.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest