Kanoudlejning

Nyd en dejlig sejltur på Kolding Å eller til Stallerup Sø. Lej en kano el. kajak. 

Pris pr. kano Kolding Å:

Leje pr. time: DKK 150,-

Leje pr. dag: DKK 475,-

Pris pr. havkajak (turist-kajakker):

Leje pr. time: DKK 120,-

Leje pr. dag: DKK 350,-

Pris pr. kano, Stallerup Sø:

2½ time DKK 300 kr.

Der kan kun lejes kanoer til Stallup Sø a 2 ½ time (kl. 10 og kl. 13)

Kanoudlejning

Praktisk information omkring booking af kano/Kajak

Bemærk der kan IKKE bookes via telefon. Book din kano via tilmeldelseslinket i toppen. Du er også velkommen til bare at møde op, men hvis du vil være helt sikker på at der er en kano til dig, opfordrer vi til at booke på forhånd.

Booking uden for vores åbningstid:
Er I en større gruppe der ønsker at leje kano/kajak udenfor vores åbningstid, kan I sende os en mail på info@hartevaerket.dk

Skriv hvilken dato og tidspunkt det drejer sig om, samt hvor mange personer I er.

For at sejle udenfor åbningstiden skal der lejes min. 3 kanoer i min. 2 timer.

(Der opkræves et depositum på DKK 400,- pr. kano og pr. kajak)

Der kan være tre voksne personer i en kano eller to voksne og to børn under 12 år i en kano. Dog altid maks. 400 kg inkl. baggage.

Havkajak, der kan være 2 voksne. Dog altid maks. 215 kg. inkl. baggage.

Alle personer får udleveret redningsveste.

Du starter og slutter ved Harteværket. Dvs. du kan ikke aflevere din kano/kajak andre steder end ved Harteværket.

Husk at afhente din kano/kajak til den bookede tid. Efter 15 min. forbeholder vi os ret til at leje til anden side.

Aflysning: du kan aflyse din bookning indtil 2 timer før afgang. Aflyser du senere end dette, vil du blive opkrævet det fulde beløb.

Du kan aflyse din kano på info@hartevaerket.dk eller pr. tlf. +45 23 28 39 69 i vores åbningstid. Du kan også aflyse via vores bookingsystem. Du skal anvende den kode du fik da du bookede din kano.

Forslag til ruter

Tur 1 – Blinde Å

Sejltid: Fra Harteværket til Blinde Å ca. 40 min, retur mod vandstrømmen ca. 60 min.

Hvis I sejler ind i Blinde Å er der mulighed for landgang og picnic med borde og bænke.

Det er de oprindelige snorninger af Kolding Å, fra før den blev udrettet for ca. 100 år siden, da man byggede Harteværket.

Kanoudlejning
Kanoudlejning

Tur 2 – Påby Enge ca. 2,3 km fra Harteværket

Sejltid: Fra Harteværket til Påby Enge ca. 1 time, retur ca. 45 min.

Ved Påby Enge er der mulighed for at gå i land ved landgangsbroen. Her finder i lidt oppe på skråningen en udsigtsplatform og lidt længere oppe mod skoven er der en shelter m.bålplads.
Pga. forholdene i åen, må der ikke sejles videre i åen fra Påby Enge.

Tur 3 – Plovfuren, ca. 1 km. fra Harteværket

Sejltid: Fra Harteværket til Plovfuren ca. 15 min. retur ca. 30 min.

Ved Plovfuren finder du et undervandskamera hvor du kan opleve livet under overfladen. Der arbejdes på at kanofolket kan gå i land på en nemmere måde end det pt gøres.

Kanoudlejning
Kanoudlejning

Tur 4 – City og marinaen

Sejltid: fra Harteværket til city ca. 60 min. Retur ca. 1 time og 15 min.

Flere muligheder for landgang i Kolding City. I kan nyde en frokost på en af byens mange caféer eller restauranter.
Der må sejles helt ud til Marina, men husk du skal tilbage igen.

Kolding Å

På kanotur på Kolding Å

Fra Harteværket sejler man først ca. 500 m. ned ad afløbskanalen fra vandkraftværket.

Her møder man Kolding Å, der bl.a. er kendt for sine mange havørreder.

Her kan man sejle enten med vandstrømmen ned til Kolding By, eller mod strømmen, ud under motorvejen til udsigtsplatformen og shelteren. I begge retninger snor åen sig i den flotte ådal,

hvor man kan nyde synet af kreaturer, der afgræsser engene langs åen.

Vælger man at sejle ned mod byen, møder man først vejbroen ved Plovfuren og ca. 2 km. længere nede ad åen kommer man til Vestre Ringgade.

Også her snor åen sig, og man kan her føle sig helt i sin egen verden, selvom man nærmer sig byen.

Fra Vestre Ringgade ned til Kolding midtby sejler man med huse på begge sider og oplever byen på en helt anden måde.

Det tager ca. 40 min. at sejle til midtbyen. Du skal beregne ekstra tid til at sejle retur, da du sejler mod strømmen.

Vi anbefaler ikke at mindre børn selv sejler i kano/kajak, da de vil have svært ved selv at styre båden.

Stallerup Sø (2½ time)

Ønsker du lidt roligere vand, anbefaler vi turen til Stallerup Sø. Ruten er perfekt for dig der er nybegynder. 

Du sejler ovenfor Harteværket (du henvender dig i billetsalget når du ankommer) og ud mod Dons Søerne.

Det er ikke tilladt at sejle ud på Stallerup Sø, men kun til “Den sunkne båd”, som ligger i starten af søen.

Ved “den sunkne båd” finder du en anløbsbro, hvor du kan gøre et stop inden turen går tilbage mod Harteværket. Inde på land er der et bord/bænkesæt, hvor du kan nyde din madpakke.

Det er KUN kanoer fra Harteværket der må sejle til Stallerup Sø.

Stallerup sø3.41 MB

backtotop
Covid19dk