100 års jubilæums special-rundvisning

Den 28. juli 2020 er det 100 år siden at Harteværket blev indviet. Ideen til værket fik ingeniør Mikkel Thomsen. Det var arkitekt Ernest Petersen der tegnede værket og de omkringliggende bygninger. 100 års jubilæet fejres på Værket hele sæsonen. Siden her vil løbende blive opdateret med arrangementer.

I anledning af Harteværkets 100-års jubilæum vil der hen over sommerhalvåret blive afholdt fem aftenarrangementer på Harteværket fra 19.00 til ca. 21.00.

Arrangementet består af et foredrag på ca. 30 min med en efterfølgende rundvisning på lidt over en time.

Her vil historiker Søren Kjær Rasmussen på baggrund i sin nye bog om Harteværket fortælle om værkets historie og betydning, krydret med morsomme og til tider tåkrummende anekdoter fra Harteværkets 100 år lange eksistens.

Der vil være en pause midtvejs, hvor der serveres en kop kaffe/the og en kage, dette er inkluderet i billetprisen.

Det med småt:

Der er begrænset adgang for gangbesværede på Harteværket.

Rundvisningen foregår både inde og ude, så medbring en jakke.

Max antal deltager pr. rundvisning 30 pers.

Pris pr. pers. 60 kr.

Du kan vælge mellem følgende datoer:

Torsdag d. 18/6

Jubilæumsdagen, tirsdag d. 28/7

Torsdag d. 20/8

Torsdag d. 17/9

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest