Vippegarnsfiskeriet

Fiskeriet på egnen var en vigtig indtægtskilde for bl.a. bønderne. I 1896 valgte nogle bønder at omlægge produktionen fra flæsk og kød til ørred og karpe.
Tidligere i historien tilhørte fiskeriet de kongelige på Koldinghus Slot, men i enkelte tilfælde fik andre lov at fiske af Kong Christian den fjerde. Først i 1767 gik fiskeriet for første gang over i privat ejendomsret.

Metoden

En særpræget metode blev især anvendt før 1864, nemlig det såkaldte vippegarnsfiskeri. Man mener, at metoden har oprindelse i Rhinen et sted i Tyskland og at Kolding egnen er det eneste sted i landet, hvor "vippen" blev anvendt.

Vippegarnet bestod af en solid bærestolpe (vippepæl), der var gravet langt ned i åbrinken og afstivet med tre nedgravede skråstivere. Ovenpå pælen var en gaffel (vrieren) fastgjort med en bolt. Vippestangen, der var 24-30 fod (7,32-9,14 m) lang holdtes på plads af en klamp på hver side af vrieren. Vippestangen kunne da let svinges ind mod land, samtidig med at fiskeren brugte sin vægt til at vippe stangen op, så anordningen blev løftet op ad vandet.
På vippestangen fastgjorde man en løkke, der var forbundet med vippegarnet. Det var i alle fire sider spændt ud over et stærkt lig, der igen var fæstet til bøjlerne, som var lavet af unge bøge, der krydsede hinanden. Desuden var nogle liner fastgjort for at holde bøjlerne i fast position. Maskestørrelsen var mellem 2 og 11/4 tommer (5-7 cm).

Udbytte

Garnet var indrettet, så det fyldte hele hulken. Så snart det blev løftet fik man formodentlig en del af de fisk, der befandt sig over garnet. I selve løftet blev garnet sagte hævet en anelse, men hvis der ikke var fangst, lod man garnet glide tilbage igen. Var der fangst, ville ørreden søge mod garnets dybeste punkt, mens garnet blev løftet og derfor undslap fiskene sjældent. Omvendt sikrede de store masker, at fisk under 40 cm blev frasorteret, således at kun få bækørreder, grønlændere og små havørreder blev fanget.

Metodens effektivitet blev understreget af, at maksimal fangsten på én nat blev opgivet til 1800 pund (816,5 kg) fordelt på 40 vippegarnsfiskere. Dette svarer til 20,4 kg per vippegarn.

Naturens indflydelse

I nattens mulm og mørke stod vippegarnsfiskerne langs Vester Nebel og Kolding å, mens garnene blev vippet sagte op og ned med trekvart minuts mellemrum. Fra Trudsbro og nedefter var der mellem tredive og fyrre garn. I havørredernes optræksperiode (juli-okt) fiskede man i hulkerne (hølerne), hvor åen er dybest og man var især på færde, når vejret var uroligt med nordøstlig vind og højvande i fjorden. Derfor var der læskure langs åen til at krybe sammen under uvejr. Under omstændigheder med grumset vand efter regnvejr (flom) kunne fiskeriet også udføres om dagen.