Hvordan hænger det sammen?

Harteværket får sit vand til elproduktion fra Dons Søerne.

Stallerup Sø
Vandet udnytter tyngdekraftens virkning. Fra et højtliggende sted falder vandet ned til et lavere niveau.

Trykrør 80 m. langt
I sit fald passerer vandet en turbine. Det faldende vand får turbinen til at rotere om en aksel, som så igen trækker en generator og producerer el-energi.

Vandet ledes via kanaler ind til Værket.
Derefter løber det igennem risten i risthuset. Her renses vandet for blade, grene og andet skidt, så det ikke kommer i turbinerne.
(Fiskene føres via et omløb uden om turbinerne og ud i Kolding Å).

I det første risthus på Harteværket var der en grovrist, som tog det værste, men da man fik nye riste med mindre mellemrum i risthuset, var grovristen ikke længere nødvendig.

Sluseporten (er i det sorte hus ved tilløbskanalen) er altid sænket et stykke ned i kanalen.
Slusen tager de helt store ting, som fx en træstamme. Hvis ikke disse sorteres fra vil det ødelægge kæder m.m i risthuset.

Når vandet har været en tur igennem risthuset, så løber det videre ned gennem det store røde trykrør.

Vandet kommer først ned i kælderen. Her deler røret sig i to, det ene rør fører op til turbine 1, og det andet rør fordeler til turbine 2 og 3.
Herefter lukkes spjældet op, og turbinen sætter i gang når vandet kommer. Spjældet kan åbnes både manuelt og pr. automatik.

Turbinesalen

I turbinen er der en masse "skovle" som er forbundet med en aksel der fører hen til et svinghjul, der stabiliserer omdrejningerne og generatoren. Det er generatoren laver strømmen.

Den spænding, generatoren laver er 380 Volt. Strømmen fra generatoren går via tykke kobberskinner ned i kælderen under værket.

Højspænding

Her bliver energien omformet fra 380 Volt til 10 kV (kilovolt) eller 10.000 Volt, for at blive egnet til at transportere over større afstande.

Det sker i de 3 transformere, én for hver generator.

Højspænding

De røde 10 kV kabler transporterer så energien over til transformerstationen "Harte"(Den store sorte bygning, du kan se på p-pladsen).

Fra transformerstation "Harte" sendes strømmen dels op på kabel- og luftledningsnettet til andre dele af regionen, dels ud i 10 kV kabelnettet omkring Kolding. Fra 10 kV kabelnettet bliver energien igen transformeret ned inden det kommer ud til husstanden, nemlig til 230 og 400 Volt, som vi kan bruge i de almindelige apparater.

Mængden af energi, Værket kan producere afhænger af antal turbiner, der igen afhænger af vandmængden den dag. Produktionen skal meldes ind til NEAS Energy, der er ansvarlig for at sælge den til elmarkedet. Det skal ske inden kl. 11.30, døgnet i forvejen. Der meldes for eksempel ind, at i morgen kører turbine 1 fra klokken 8 til 16.

NEAS Energy kan så overtage styringen af turbinen klokken 8 dagen efter og lave den mængde strøm de har behov for.

Der er i de senere år kommet meget store mængder vindkraft i el-systemerne. Dette har medført, at el-produktionen er mere uforudsigelig og der er blevet behov for mere fleksibilitet i systemet. Her kommer Harteværkets gode reguleringsevner til nytte.

Ved hurtigt at regulere produktionen op eller ned i takt med vinden eller andre ubalancer i el-systemet, er Harteværket med til at stabilisere elsystemet –og kan modtage betaling for det, udover betalingen for energien.


Når vandstanden er ved at være nede i søerne melder vi turbinen ud af markedet igen, døgnet før.
Førhen blev turbinerne tilset hver aften og to gange hver dag i weekenderne. Men pga. besparelser gøres dette ikke længere. Der er dog alarmer på, så hvis der sker noget, kobler turbinen fra elnettet og lukker ned af sig selv.

 

Lidt bonus info:

En generator er bygget efter samme principper som en elmotor. Når der kommer nok omdrejninger i generatoren så producerer den strøm, tilsvarende til at elmotoren drejer rundt når man sætter strøm til den. Det kan sammenlignes med en gammeldags cykel-dynamo. Jo mere du træder i pedalen jo mere lyser din lygte.

Generator

Turbine 1 og 3 er tvilling turbiner og nr. 2 er en enkelt turbine. Tvilling vil sige at der sidder to sæt lameller.
Lamellerne slides og skal renoveres efter flere års brug. Når de slides mister de kraften. Effekten af vandets gennemstrømning bliver mindre når lameller slides. Det kan tydeligt mærkes når der kommer nye i.

skovlhjul inden det blev renoveret

Værket består af tre vandkraftturbiner af typen Francis, som anvender en speciel teknologi, som er ideel til et "lille" vandkraftværk som Harteværket, da der bliver genereret meget energi af en forholdsvis lille vandmængde.

De to store turbiner genererer 350 kW pr stk i timen, og bruger 2400 liter vand i sekundet. Den lille turbine genererer 250 kW i timen og bruger 1200 liter vand i sekundet.

Den installerede effekt på generatorerne er ca. 1300 kW.

Den maksimale ydeevne er ca. 1000 kW.

Det er de originale turbiner og generatorer der fortsat er i drift.

Al teknologi på Harteværket er således 100 år gammelt. Den eneste udskiftning som har fundet sted, er af risthuset som ligger på toppen af bakken, hvor vandet bliver filtreret for nedfaldne blade mm., inden det bliver ført ned til turbinerne. Risthuset blev skiftet ud i 1947.