Vandkraftcentralen i Harte, kaldet Harteværket, blev bygget i årene 1918-1920, og var det første større anlæg af sin art i Danmark. Opføringen af Harteværket blev påbegyndt for at dække et voksende behov for energi til belysning og industri.

Det første større vandkraftanlæg i Danmark

Harteværket blev bygget lige efter 1. verdenskrig og sat i drift i 1920. På daværende tidspunkt, var der allerede etableret mange elproducerende vandkraftværker i hele verden.
I Europa blev anlæggene især etableret hvor der var store faldhøjder og/eller store vandmængder. Harteværket er således bygget med kendt teknik.

Hele projektet med at opkøbe land, bygning af kanaler mm. kostede 3,6 mio. kr. I dag svarer dette beløb til ca. 1300 mio. kr. Da Harteværket blev bygget, opnåede det en tidsubegrænset ret til vandet med et reguleringsbånd på 1 meter.
Værket blev den gang drevet sammen med et dampkraftanlæg i Kolding by.

I sin tid kunne Harteværket dække næsten halvdelen af Kolding by og oplands forbrug af el, men i dag udgør produktionen kun omkring 1% af forbruget i Kolding by.
Selvom Harteværket i dag kun er en mindre produktionsenhed sammenlignet med de centrale kraftværker, er det dog et større kraftværk sammenlignet med de mange lokale produktionsenheder såsom gasmotorer mm.

På trods af, at Harteværket i dag kun udgør en lille del af selve energiforsyningen, har det til gengæld nogle egenskaber i form af hurtig regulering som kan udnyttes.

Fra vand til el

Vandkraftanlægget er projekteret af Kolding-ingeniøren, cand.polyt, Mikkel Thomsen og er lidt af en genistreg.
Den opførte dæmningen over Vester Nebel Å ved Ferup tvinger vandet i Alminde Å til at løbe modsat åens naturlige retning og vandet opstemmes derved i Donssøerne.

Fra Donssøerne ledes vandet videre til Stallerup Sø og derefter via en kanal under motorvejen gennem et 80 meter langt rør til værkets turbiner.

Vandet driver turbinerne, der via generatorerne omdanner vandets faldkraft til elektricitet.

Det er i store træk de originale turbiner og generatorer, der i dag bruges til at producere elektricitet på Harteværket.
Faldhøjden er 25,4 meter (Danmarks største), og der strømmer 6.000 liter vand gennem røret hvert sekund.

Trykrøret er forsynet med en spændeventil, hvilket betyder, at går der hul på røret, lukkes der automatisk for vandforsyningen
Harteværkets turbiner er de originale maskiner fra 1920. Værkets produktion afhænger af vandmængden.

Bygninger og anlæg

Harteværket er bygget i en nyklassicistisk stil og indvendigt består bygningen af en maskinhal, hvor de tre turbiner er opstillet, og af tre sammenbyggede småhaller: tavle-, apparat- og kontorrum.

Bygningerne er tegnet af den kendte Kolding-arkitekt, Ernst Petersen, som også tegnede de nærliggende tjenesteboliger. Ernst Petersen har efterlignet Vonsild Kirke (tegnet af C.F.Hansen) i Kolding. Sammenligner man de to bygninger, kan man se, at vinduespartierne er ens inkl. det lille runde vindue ovenover.
Ernst Petersen opfattede el og energi som noget helligt og var desuden en stor fan af C.F.Hansen, derfor skulle Harteværket ligne en kirke, siges det.

El til hele Kolding og opland

I 1920, da Harteværket blev bygget, svarede elproduktionen til næsten halvdelen af Kolding by og oplands forbrug af el.

historie3

Da Harteværket ændrede driften i 2007, producerede værket stadig i gennemsnit 1,8 mio. kWh pr. år.

Beregningerne for værkets elproduktion har holdt stik gennem alle årene og har kun varieret betydeligt i år med megen tørke eller nedbør. I 1980, hvor der var stor nedbør, var produktionen for eksempel oppe på 3,42 mio. kWh.

Der er tre turbiner på Harteværket, hvor to af dem har 525 HK og en har 300 HK. Turbinerne har altså tilsammen 1350 HK, svarende til rundt regnet 1000 kW.

Til driften af Harteværket var der dengang tilknyttet en maskinmester, to maskinassistenter og to arbejdsmænd.

Naturgenopretningen af Vester Nebel Å

I 2007 skete der en naturgenopretning af Vester Nebel Å, for at sikre fiske- og plantemiljøet i åerne. Dette resulterede i, at vandtilførslen til Harteværket blev reduceret med 60 %, men der produceres fortsat el på Harteværket.

kulturarv1

Harteværket er i dag fredet, både bygninger og maskineri, fordi værket er et stykke industrihistorie. Hovedparten af udstyret er det originale, og har været i drift i over 90 år.
Derfor siger man, at værket er en levende kulturarv. Du kan læse mere om fredningen af Harteværket her https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=15884139

Harteværket drives i dag af Fonden Harteværket.